Enebær

Ene er en stedsegrøn busk, hvorpå der vokser enebær, som dog botanisk set er en kogle og ikke et bær. Den vokser naturligt i Europa og Nordamerika. Enebær karakteriseres af en granagtig nåletræsaroma og bitter smag. De vigtigste aromakomponenter, der associeres med enebær, er blandt andet -pinen, -myrcene og limonen.

Enebær har formentlig siden oldtiden været brugt til behandling af blandt andet blærebetændelse, fordøjelsesproblemer og kronisk gigt. Den nævnes af de danske Harpestrengskrifter i 1300-tallet, at enebær bl.a. styrker hjernen og sanserne, renser brystet, klarer stemmen, uddriver vinde, styrker maven, bevirker fordøjelse af maden og hjælper mod "nyrenes gift" og nyre/blæresten. Ene i Danmark har været en anerkendt lægemiddelplante i næste alle farmakopéer og medicinaltakster siden 1619.

I æterisk olie fra enebær er der mange af indholdsstofferne, der udviser antibakterielle og svampedræbende egenskaber. Dette udnyttes eksempelvis i konserveringsmidler til fødevarer, i klinisk mikrobiologi og i farmaceutiske præparater. Der desuden påvist antiinflammatorisk aktivitet og aktivitet mod forhøjet kolesterol. Især terpenforbindelserne i den æteriske enebærolie undersøges for biologisk aktivitet.

Gin
I gin udgør terpenerne en vigtig del af aromaprofilen. Det siges, at de sensoriske karakteristika fra enebær er det, der helt essentielt adskiller gin fra andre alkoholholdige drikkevarer. Ens for alle typer gin – sammensat gin, destilleret gin og London gin
– er nemlig den obligatoriske tilstedeværelse af enebær.