fbpx
 
Follow Gintossen on Facebook
Follow Gintossen on Instagram
Image is not available
Image is not available
Shadow
Slider

GINTOSSENS 5 Favorit Tonics - i den søde genre

1724 Tonic Water

I forlængelse af vores sidste artikel om vores 5 Indian Tonic Favoritter, er vi selvfølgelig nødt til at følge op med endnu en artikel - denne gang med vores favoritter i den SØDE genre. Og lad det være sagt med det samme, at det her er en tonictype vi selv meget ofte benytter, når vi skal forkæle os selv, med en lækker Gin & Tonic. Faktisk så kigger vi ofte på, hvilke ginner der passer sammen med én af disse søde tonics, når der skal udvælges Gin til en fredags Gin & Tonic.

Hvad definerer vi (GINTOSSEN), som en sød tonic?

Allerførst - lad os lige beskrive, hvad der - efter vores ydmyge mening - kendetegner de søde tonics. Det ligger jo lidt til højrebenet, at det har med sødme & sukker at gøre. Men det er ikke helt så simpelt endda, idet at man også er nødt til at kigge på både syre & bitterhed, når det samlede smagsudtryk skal vurderes. Begge de sidstnævnte faktorer, er nemlig i stand til at "overdøve" sødmen, som er tildelt vha. sukkeret.

Så når vi vurderer om en tonic er sød eller ej, så er det i virkeligheden det samlede smagsudtryk vi vurderer, og ikke nødvendigvis om en given tonic, indeholder meget sukker - omend de 2 ting naturligvis ofte vi hænge sammen. Håber det giver mening :)

 

Er der en specifik gintype, disse tonics fungerer med?

Alting afhænger jo at øjnene der ser, eller rettere tungerne der smager. Men spørger du os - og det tænker vi jo at du gør, når du nu sidder og læser dette - så synes vi, at de søde tonics generelt fungerer godt med de meget florale gintyper, samt de ginner som er destilleret med en god portion botanicals fra citrus familien - dvs. citron, appelsin, lime, grape, finger limes, kumquats, bergamotte etc.

Men ingen regel, uden undtagelser. Så ovenstående skal ikke afholde dig fra, også at prøve søde tonics sammen med klassiske Dry Gins eller endda Navy Strength Ginner, hvor vi ofte også finder dem rigtig gode.

 

Fever-Tree Mediterranean Tonic

Fever-Tree Mediterranean Tonic
Fever-Tree Mediterranean Tonic foto: Fever-Tree UK

 

Lad os starte med den ubetinget største spiller på markedet, nemlig Fever-Tree. Det er ingen hemmelighed, at Fever-Tree er ved at etablere sig som en slags standard mixer, og vi vil heller ikke ligge skjul på, at vi synes at Fever-Trees tonics, hører til de absolut bedste på markedet. Og hvis sandheden skal frem, og vi skal pege på én Tonic vi bare ikke vil undvære, så bliver det nok Fever-Tree Mediterranean Tonic, som uden tvivl er den tonic vi bruger allerflest af - både privat og til smagninger og arrangementer.

Årsagen skal nok findes i, at balancen mellem sødme og syre, er nærmest perfekt. Derudover er bitterheden trukket noget tilbage - og disse ting, efterlader god plads til nogle af de andre smagsnoter i tonic'en, som bla. tæller citrontimian, rosmarin & appelsin.

Med samlet 9g sukker pr. 100ml er Fever-Mediterranean, tænker du måske, at der her er tale om en Tonic der indeholder mere sødme, end godt er. Men faktum er, at en del af dette sukker, reelt er frugtsukker. Og derfor opleves det samlede smagsudtryk, ikke helt så sødt som det ser ud til på papiret - og det selvom sødmen fremhæves pga. den tilbagetrukkede bitterhed, og især noterne fra de mexikanske appelsiner, der benyttes i denne tonic.

Smagsprofilen er således, defineret på en skala fra 1 til 10:

Sødme: 7 (9 gr sukker pr. 100ml)
Syre: 5
Bitterhed: 4
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 5

 

Fever-Tree Elderflower Tonic

Fever-Tree Elderflower - her med Ginscape Gin & blåbær, som en lækker sommer GT.
Fever-Tree Elderflower - her med Ginscape Gin & blåbær, som en lækker sommer GT.

Lad os fortsætte med Fever-Tree, og denne gang nævne deres Elderflower Tonic, som vi også synes, fortjener et par ord med på vejen.
Og lad det være sagt med det samme, at der her er tale om en tonic, som har meget tydeligt afsæt i hyldeblomsten. Det siger måske sig selv, når man kigger på navnet - men det er vigtigt at du er klar over, at der er tale om så tydelig hyldeblomst i smagen, at det ikke kan undertrykkes næsten uanset hvilken Gin du benytter denne tonic sammen med.

Så denne Tonic fortrækker vi udelukkende at benytte med ginner, som vi véd fungerer med hyldeblomst. Måske det er logik for burhøns, når man ser det på skrift som her. Men vi ser desværre mange skrive, at de synes at X & Y er en dårlig tonic eller gin - og mange gange fordi en given tonic, bruges sammen med en forkert gin. Husk at parring af Gin & Tonic, er præcis ligeså vigtig som, når du vælger en sauce til din Steak, Kylling eller Fisk. Du serverer sjældent en rødvinsglace til en pandestegt rødspætte, eller en hollandaise til en grillet T-Bone - og på samme måde skal du tænke over, hvilke tonics der går til hvilke Ginner.

Forresten - hyldeblomst og blåbær, fungerer rigtig godt sammen. Så har du blåbær, så er de somregel oplagte at betytte som garnish, når du benytter Elderflower tonics.

Og skal vi så lige nævne et par ginner som fungerer med Elderflower Tonic? Så bliver det feks. Ginscape, Daffy med flere - se linket i forrige sætning :)

Sødme: 8 (8.5 gr sukker pr. 100ml)
Syre: 4
Bitterhed: 3
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 5

 

1724 Tonic

1724 Tonic Water
1724 Tonic Water foto:1724tonic.com

Tallet 1724 refererer til højden, i hvilken cassiabarken - som er den bark der indeholder den bitre kinin i tonics - er indsamlet, faktisk på selve Inka sporet i Peru. Og selvom barken indsamles i Peruvianske bjerge, så er producenten altså spansk. Og vi tror faktisk godt du kender producenten - faktisk er der en stor sansynlighed for, at du før har drukket en Gin, der er lavet af netop samme producent, specifikt til denne Tonic, nemlig Gin Mare. Ja ja - det er sikkert tonic'en der er lavet til ginnen, og ikke omvendt - men du forstår hvad vi mener :)

1724 tonic tager tydeligt afsæt i citrus, og med en klar overvægt fra appelsinen. Det betyder, at tonic'en smager og føles sødere, end den reelt er. Og da det er en tonic, som har meget små & delikate bobler, er det derfor også én af de tonics, man skal være ekstra påpasselig med, når man hælder i glasset. Hælder man fx. 1724 direkte over isen, vil kulden med det samme smadre enhver lille kulsyre bobbel, og du vil i stedet stå tilbage med en tonic limonade, uden en eneste bobbel i glasset. Så find eller skab et hul mellem isen, og forsøg meget forsigtigt at listen tonic'en ned i dette, uden at ramme andet end evt. glassets kant og så den Gin den skal forenes med. Rør derefter forsigtigt rundt i glasset, for at mixe med ginnen.

Sødme: 8 (8.6 gr sukker pr. 100ml)
Syre: 4
Bitterhed: 3
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 2

 

Indi & Co Tonic

Indi & Co Tonic
Indi & Co Tonic foto: Indi & Co.

 

Indi & Co Tonic er en lidt anderledes tonic, end de fleste - i hvert fald når man skeler til måden den er produceret på!

For i modsætning til de fleste andre tonics, så er Indi faktisk blevet til, på baggrund af både en maceration og derefter en destillation - næsten efter samme princip, som når man laver Gin...! Og det er interessant, for ligesom når man destillerer alkohol, så får man med destillation af æteriske olier (til ekstrakter), også kun de fineste & fremfor alt, reneste smagsnoter med. Alle urenheder eller stoffer som forstyrrer den "rene" smag, efterlades tilbage i kolben.

Det gør Indi & Co Tonic til en tonic, hvor du meget tydeligt smager de mest fremherskende udtryk - hvilket også her, er appelsin samt jordbær & sød Kalamansi lime...! Og præcis som med forrige tonic, så er afsættet i appelsinen (og jordbærret), med til at få denne tonic til at fremstå en smule sødere, end sukkeret reelt retfærdiggør. Du skal dog vide, at der IKKE er tale om en tonic, med decideret jordbærsmag - men når du véd at den er der, så gætter vi på at du sagtens kan genkende smagen :)

MEN - i modsætning til forrige tonic, så er der her meget mere markerede bobler fra kulsyren, hvilket er med til at balancere den rigtig flot - og frem for alt også med til at gøre den lettere at arbejde med, da man ikke behøver træde ligeså varsomt, når den skal op i glasset.

Sødme: 8 (9gr sukker pr. 100ml)
Syre: 5
Bitterhed: 3
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 4

 

Oh Deer Tonic

Oh Deer Tonic med Herbie Virgin Gin
Oh Deer Tonic med Herbie Virgin Gin

Og så endelig til én af de Danske Tonics, nemlig Oh Deer tonic som er 100% økologisk velsmag! Tonic'en er produceret bla. i samarbejde med Herbie Gin, hvorfor den naturligvis fungerer rigtig godt med disse - specielt Herbie Christmas & Export, synes vi! Men den virker naturligvis også med rigtig mange andre Ginner, som ikke finder sine primære smagsnoter i citrusfamilien.

Det er en sød tonic med syren trukket lidt tilbage. Men der er perfekt balance mellem de 2 elementer, og så er det én af de få søde tonics der ikke tager udgangspunkt i appelsinnoter. Der er dog lette citrusnoter, uden at de nogensinde tager over - de supplementerer bare. Boblerne hører til i den lave ende af skalaen, hvorfor du skal være en smule varsom ifm. servering i glasset. Find eller lav gerne et lille "hul" imellem isterningerne, når du hælder op i glasset.

Sødme: 8 (9.6 gr sukker pr. 100ml)
Syre: 3
Bitterhed: 3
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 3

 

Andre søde tonics vi også benytter

Fever-Tree Clementine Tonic - er i virkeligheden en "Naturally Light" tonic, som kun indeholder 4.7g sukker pr. 100ml. hvoraf en stor del reelt er frugtsukker, som fremstår noget sødere end alm. sukker.  Det - sammen med clementinen & kanelen i tonic'en - gør den efter vores mening, perfekt til en rund & blød Jule GT. Og dem kan vi altså sagtens finde på at drikke hele året rundt :)

 


Seneste fra Instagram

Kommende Gin events

13 maj
World Cocktail Dag
Dato 13.05.2024

World Cocktail Day er, som navnet indikerer, en...

Læs mere
11 jul
Mojito Dag
Dato 11.07.2024

Definitionen på en traditionel Mojito er: En Cocktail...

Læs mere
19 okt

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

I følge kalenderen,...

Læs mere
1 jan
Bloody Mary Dag
Dato 01.01.2025

1. januar er ofte en ”reparationsdag”, hvor man måske...

Læs mere
24 feb
World Bartender Dag
Dato 24.02.2025

At lave cocktails derhjemme er altid sjovt!

Meeeen, lad os nu bare...

Læs mere

Vi bruger & anbefaler

som har nogle fantastiske krydderier, der både dufter & smager af noget - dyrket bæredygtigt, og meget velegnede til Gin & Tonics samt andre drinks....!

Om indholdet på gintossen.dk

Creative Commons licensAlt indhold på denne hjemmeside, er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 4.0 International Licens. Det betyder, at du må bruge indholdet alt det du vil, blot du altid husker at kreditere os med navn & link, og IKKE bruger indholdet i kommercielt øjemed.

0
Shares
0
Shares