fbpx
 
Follow Gintossen on Facebook
Follow Gintossen on Instagram
Image is not available
Image is not available
Shadow
Slider

GINTOSSENS 5 Indian Tonic Favoritter

Vi bliver tit spurgt, hvad der er vores "favorit tonic". Og svaret er hver gang, at vi reelt ikke har én favorit - men rigtig mange favoritter, som hver især fungerer perfekt med specifikke ginner. MEN - når det er sagt, så er der naturligvis nogle tonics, som vi bruger oftere end andre. Og derfor vil vi lige vise jer, hvilke Indian Tonics vi holder rigtig meget af - og derfor nok benytter lidt oftere end andre.

Allerførst - lad os lige definere, hvad en Indian Tonic er. I virkeligheden stammer begrebet "Indian Tonic", fra den oprindelige type tonic, som blev opfundet af britiske officerer, som var udsendt i Indien. Som et led i den nødvendige bekæmpelse af malaria, var de dagligt nødt til at indtage en solid mængde kinin, og det er jo som bekendt et ualmindelig bittert stof. Men de britiske soldater, fandt ud af at hvis de blandede kininen med vand & sukker, og derefter tilsatte kulsyre, så var det noget lettere at indtage, end hvis de blot indog det i ren pulverform. 

Hermed var tonic'en reelt opfundet - og den type af tonic vi i dag kalder "Indian Tonic", er i virkeligheden bygget op over samme opskrift, og så i dag justeret med en smule syre. 

Det betyder, at en Indian Tonic er en tonic i den mere tørre genre, og uden ret meget anden smag end fra kinin, sukker & syre. Ikke noget med tilsætning af jordbær eller ferskensmag - en Indian Tonic skal være i den tørre, og forholdsvis neutrale ende af skalaen.

Og heldigvis, så er det en type Tonic som gør sig rigtig godt, med det vi karakteriserer som "Klassiske Ginner". Dvs. Ginner som typisk er bygget op om en grundstamme indeholdende klassiske ginbotanicals som enebær - og gerne masser af dem - samt botanicals som fx. korianderfrø, kardemomme, angelika, orrisrod, citrus, appelsin. Men altså ikke "moderne" botanicals som skaber for meget "tutti frutti" i glasset. Ej heller bær, frugt, tongabønner eller papaya - vi skal tilbage til Gintyper som de var, da vores forældre drak dem i 80'erne og før denne periode. Håber det giver mening :)

Så med det - her er 5 forslag til Indian Tonics, som vi synes er rigtig gode til de klassiske Ginner.

 

Fever-Tree Indian Tonic

Fever-Tree Indian Tonic - her med ELG No. 0 Gin
Fever-Tree Indian Tonic - her med Monkey 47 Dry Gin

Lad os starte med én af de mest udbredte Tonics overhovet - nemlig Fever-Tree Indian Tonic. Den fås overalt, er kendt af alle og er nærmest ved at etablere sig selv som en "defacto Tonic". Men - det er der altså også en god grund til, idet der her er tale om en af de allerbedste i genren. Og med bedste, mener vi både smags- & anvendelighedsmæssigt. For det er nemlig en perfekt balanceret tonic, efter vores mening. Balancen mellem syre, sødme og kinin (læs: bitterhed), gør den til den tonic, der oftest er et perfect match, til en Gin i den klassiske genre.

Smagsprofilen er således, defineret på en skala fra 1 til 10:

Sødme: 6 (7.1gr sukker pr. 100ml)
Syre: 7
Bitterhed: 6
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 3 - og de holder rigtig fint, efter tonicen er hældt op.

 

Franklin & Sons Indian Tonic

Franklin & Sons Tonic - her med den lækre NB Navy Strength Gin
Franklin & Sons Tonic - her med den lækre NB Navy Strength Gin

Den næste vi skal have fat i, er fra Franklin & Sons. De har nemlig også lavet en fabelagtig Indian Tonic, som sammenlignet med flere af de andre i samme kategori, efterlader "lidt mere plads til Ginnen" - som vi plejer at beskrive det. Og med det mener vi, at denne Tonic har en smule mindre syre og er samtidig lidt mindre kraftig i smagsudtrykket, end fx. Fever-Tree's Indian Tonic. 

Det betyder, at til de klassiske Ginner som ikke har helt så brede skuldre - dvs. lidt mere spinkle i smagsprofilen - så er Franklin & Sons Indian Tonic det perfekte valg, efter vores ydmyge mening :)

Smagsprofilen er således, defineret på en skala fra 1 til 10:

Sødme: 7 (7.9gr sukker pr. 100ml)
Syre: 5
Bitterhed: 5
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 4 - og de holder rigtig fint, efter tonicen er hældt op.

 

Thomas Henry

Thomas Henry Tonic med Opihr Gin
Thomas Henry Tonic med Opihr Gin

Så tager vi en tur syd for grænsen, nemlig til Tyskland. Her har man nemlig med udgangspunkt i apotekeren Thomas Henry's opskrift, lavet mixers og tonic siden slutningen af 1770'erne. Og én af disse, tillader vi os at placere i Indian Tonic-kategorien, selvom firmaet Thomas Henry selv bare kalder den for en Classic Tonic Water.

Og her er der tale om en Tonic, der "fylder" noget mere, end de andre vi nævner. Der er her nemlig skruet op for kininen og derved bitterheden. For at balancere dette, har man dog skruet lidt op for sukkeret, og denne Tonic har således 9.3gr sukker pr. 100ml. Tonic.

Det faktum - kombineret med noget grovere bobler i kulsyren - gør at Thomas Henry's Tonic Water, "fylder lidt mere" i glasset, og derfor kræver en Gin der kan modstå det pres. 

Smagsprofilen er således, defineret på en skala fra 1 til 10:

Sødme: 8 (9.3 gr sukker pr. 100ml)
Syre: 8
Bitterhed: 8
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 6

 

Add Some Premium Indian Tonic

Add Some Tonic foto: royalunibrew.dk
Add Some Tonic foto: royalunibrew.dk

Add Some Indian Tonic er en Italiensk produceret Tonic, som måske (endnu) ikke er så kendt i Danmark - men det vil vi gerne hjælpe med at ændre på, da det faktisk er en rigtig god Indian Tonic.

Indrømmet - den ligger til den søde side, med ca. 9.2gr sukker pr. 100ml Tonic, men det er rigtig godt balanceret med syre - og så en lav mængde kinin. Man skal dog vide, at der her er tale om en Tonic, som er næsten uden kulsyre - eller i hvert fald føles sådan, efter den er hjulpet op i glasset. Men netop hele denne kombination, gør den anvendelig i næsten alle klassiske ginner. Så det er en rigtig god all-round Tonic (sagt i absolut positiv ånd), efter vores ydmyge mening.

Smagsprofilen er således, defineret på en skala fra 1 til 10:

Sødme: 7 (9.2 gr sukker pr. 100ml)
Syre: 6
Bitterhed: 6
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 1 - boblerne er meget små - nærmest ikke-eksisterende

 

Schweppes Indian Tonic

Schweppes Tonic - foto: schweppes.dk
Schweppes Tonic - foto: schweppes.dk

Og så kommer vi til den nok største overraskelse - for ja, vi bruger nemlig også Schweppes Indian Tonic hos Gintossen...!

Af én eller anden grund, så hersker der en generel opfattelse blandt især facebook- og andre SoMe-krigere, om at Schweppes Tonic er en dårlig Tonic. Måske er der fordi det er en Tonic der eksisterede - som nærmest den eneste - tilbage i den tid, hvor der kun eksisterede 3-4 forskellige ginner på det danske marked, og den gængse opfattelse var, at de var OK at servere en Gin & Tonic uden is, med varm tonic og - i misforstået godhed - med alt for meget Gin i glasset.

Men faktum er altså, at hvis du smager en Schweppes Indian Tonic, ved siden af en hvilken som helst af de andre Tonics, vi har nævnt herover, så vil du opdage at det reelt er en Tonic, som ligger meget tæt op af samme smagsprofil, som de andre Tonics! Derudover er Schweppes Tonic stadig den ABSOLUT mest anvendte Tonic, på utallige markeder i og uden for Europa, som alle har ligeså meget tryk på Ginbølgen, som vi har i Danmark.

Så derfor - gør dig selv den tjeneste, at prøv den på samme måde, som du (forhåbentlig) serverer andre Tonics - nemlig i et glas fyldt med is, og nøje afmålt mængde Gin.

Smagsprofilen er således, defineret på en skala fra 1 til 10:

Tonic'en har en smagsprofil, som kan beskrives som medium sødme, lidt over middel på bitterheden, medium syre samt medium til store bobler. Det fungerer faktisk rigtig godt, med en meget stor del af de klassiske Ginner, som har en solid "krop" - dvs. typisk masser af enebær.

Sødme: 6 
Syre: 6
Bitterhed: 7
Bobler/kulsyre (1 er de mindste og fineste bobler, mens 10 er de groveste/største): 5

 

Andre Indian tonics

Vi bruger ikke kun ovennævnte tonics, men det er som sagt dem vi benytter oftest. Men skal vi lige nævne en stribe, som vi også kan finde på at tage frem, så kunne det fx. være nedenstående. Det er ikke alle der er nemme at finde, men med et par søgninger og en god Gin og/eller Tonics pushers hjælp, så burde du sagten kunne finde frem til dem.

5Cents Indian Tonic fra Copenhagen Sodas - den skal du altså prøve!

Double Dutch Indian Tonic - en ganske god tonic, som kan være lidt svær at finde.

Fentimans Indian Tonic - en tonic som har noget mere syre, end de fleste andre.

San Pellegrino Acqua Tonica - ikke decideret indian tonic, men i samme genre og let at finde i supermarkeder.

Britvic Indian Tonic - en tonic med god balance mellem syre, sødme & bitterhed, med tydelige citrusnoter.

 

Vi håber at ovenstående kan være en hjælp, og vil senere følge op med artikler om andre tonic-typer. Og i mellemtiden, kan du jo tage et kig i vores "Gindex" hvor vi har en hel sektion til tonics :)


Seneste fra Instagram

Kommende Gin events

9 apr
Gin & Tonic Dag
Dato 09.04.2024

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

Ifølge kalenderen,...

Læs mere
13 maj
World Cocktail Dag
Dato 13.05.2024

World Cocktail Day er, som navnet indikerer, en...

Læs mere
11 jul
Mojito Dag
Dato 11.07.2024

Definitionen på en traditionel Mojito er: En Cocktail...

Læs mere
19 okt

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

I følge kalenderen,...

Læs mere
1 jan
Bloody Mary Dag
Dato 01.01.2025

1. januar er ofte en ”reparationsdag”, hvor man måske...

Læs mere

Vi bruger & anbefaler

som har nogle fantastiske krydderier, der både dufter & smager af noget - dyrket bæredygtigt, og meget velegnede til Gin & Tonics samt andre drinks....!

Om indholdet på gintossen.dk

Creative Commons licensAlt indhold på denne hjemmeside, er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 4.0 International Licens. Det betyder, at du må bruge indholdet alt det du vil, blot du altid husker at kreditere os med navn & link, og IKKE bruger indholdet i kommercielt øjemed.

0
Shares
0
Shares