fbpx
 
Follow Gintossen on Facebook
Follow Gintossen on Instagram
Image is not available
Image is not available
Shadow
Slider

The Most Awarded Gin in the World

Kan du gætte hvilken Gin, der har fået flest awards ved de største & mest anerkendte awardshows i verden? Når du får svaret, tænker du formentlig: "OK? Det var alligevel utroligt!"

Men med mere end 150 udmærkninger siden årtusindeskiftet, så er det et faktum at det er denne Gin, der har fået flest udmærkninger nogensinde.

Og så tænker du måske: "Hvordan kan det være, at det lige er denne Gin som får så mange awards?" Og i virkeligheden, så er svaret meget simpelt - det er fordi den er FANTASTISK i den genre den er skabt....! 

Det er en Gin, som er meget klassisk i sit udtryk. Men Master Distilleren bruger mange kræfter på at sikre, at det kun er de bedste botanicals, der benyttes til denne Gin. Det gør alle destillatører vel, tænker du måske? Og ja - sådan burde det også være, men hvor mange kender du, som indhenter mere end 200 forskellige prøver af de enebær, der benyttes til at lave Ginnen på? Ja - mere end 200 forskellige portioner af enebær, bliver vurderet hver gang der skal købes enebær, til den mest præmierede Gin i verden.

Og det samme gælder de resterende botanicals - omend i lidt færre antal prøver, så benytter man ikke bare de første og bedste botanicals der kan skaffes. Men intet af dette ville betyde noget, hvis man ikke også samtidig brugte rigtig mange kræfter på, at finde ud af præcis hvordan man får mest mulig smag ud af de enkelte botanicals, og hvordan man efterfølgende destillerer Ginnen på den mest optimale måde.

Hvordan laver man verdens mest præmierede Gin?

Hele processen med udvælgelse af botanicals, afvejning af mængder og selve destillationen af Ginnen, foregår 100% ved manuelt arbejde af Master Distiller og holdet på destilleriet. Og sådan har det altid været på dette destilleri. Der er INGEN automatisering af processen med at fremstille Ginnen - alt foregår ved håndkraft. Hver eneste "cut" af hoved, hjerte & hale, foregår ved at Master Distiller og hans hold, holder glassene ind under strålen med Gin som forlader den store pot still, for at snuse & smage på destillatet, inden det vurderes hvornår der skal "cuttes". 

Men kunne man i virkeligheden ikke automatisere hele processen? Og jo - det kunne man da sagtens. Men som Master Distiller siger, så vil det fratage hele produktet sin sjæl & charme. Og hvordan skulle man så opdage, hvis der er brugt botanicals som har udviklet sig dårligt undervejs i processen?

Vi spurgte Master Distiller, om det i virkeligheden nogensinde skete, at en batch af "The Most Awarded Gin in the World" blev kasseret, fordi der var gået noget galt i processen? Og svaret var, at det sker heldigvis sjældent - men det sker, at vi er nødt til at hælde en batch ud, fordi ét eller andet er gået galt i processen. Det kan være temperaturen, ved hvilken ginnen er destilleret. Eller det kan være én af de benyttede botanicals, som har udviklet sig i en uheldig retning, undervejs i macerationen eller destillationen. Og så bliver det heldigvis opdaget, af de skarpe næser eller tunger der tilhører teamet på destilleriet.

Man skulle tro, at når en Gin har været produceret længe nok, så foregår hele processen på "rygraden", og måske endda helt automatiseret. Men når man laver "The Most Awarded Gin in the World", så overlades ingenting til tilfældighederne.

EDIT 01.03.2020: Denne artikel var basis for en stor konkurrence om at gætte hvilken Gin der var "Verdens mest præmierede Gin", hvorfor navnet på Ginnen ikke var nævnt i artiklen. Men Verdens mest præmierede Gin, er naturligvis den fantastisk Beefeater Gin - og den kan du læse meget mere om i denne artikel.


Seneste fra Instagram

Kommende Gin events

13 maj
World Cocktail Dag
Dato 13.05.2024

World Cocktail Day er, som navnet indikerer, en...

Læs mere
11 jul
Mojito Dag
Dato 11.07.2024

Definitionen på en traditionel Mojito er: En Cocktail...

Læs mere
19 okt

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

I følge kalenderen,...

Læs mere
1 jan
Bloody Mary Dag
Dato 01.01.2025

1. januar er ofte en ”reparationsdag”, hvor man måske...

Læs mere
24 feb
World Bartender Dag
Dato 24.02.2025

At lave cocktails derhjemme er altid sjovt!

Meeeen, lad os nu bare...

Læs mere

Vi bruger & anbefaler

som har nogle fantastiske krydderier, der både dufter & smager af noget - dyrket bæredygtigt, og meget velegnede til Gin & Tonics samt andre drinks....!

Om indholdet på gintossen.dk

Creative Commons licensAlt indhold på denne hjemmeside, er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 4.0 International Licens. Det betyder, at du må bruge indholdet alt det du vil, blot du altid husker at kreditere os med navn & link, og IKKE bruger indholdet i kommercielt øjemed.

0
Shares
0
Shares