fbpx
 
Follow Gintossen on Facebook
Follow Gintossen on Instagram
Image is not available
Image is not available
Shadow
Slider

Monkey 47 – historien om 1 abe, 2 tyskere og 47 botanicals

Her er historien om Monkey 47 – den gin, der startede det hele for Gintossen! Det var lige præcis den gin, der gav os, vores største ”wauw” oplevelse efter stort set kun at have drukket Gordons & Schweppes, når det var Gin & Tonic tid. Så denne gin ligger os ekstra meget på hjertet. Her er historien bag ginnen – en historie om 1 abe, 2 tyskere og en hulens masse botanicals… og et par Gintossers ”Bucket list” tur til de hellige gin haller i Schwarzwald!

Monkey 47 – The Story

I juli 1945 blev Wing Commander Montgomery “Monty” Collins fra Royal Air, sendt til den britiske del af Berlin. Collins, som var en sand globetrotter og som havde en stor passion for cricket og kukure, var søn af en britisk diplomat, og var blevet født i 1909 i den britisk kontrollerede indiske provins, Madras. Han opdagede hurtigt sprogets magt og lærte ikke mindre end fem sprog, hvoraf tysk var det ene. Han var tiltrådt en stilling i administrationen af den britiske sektor og blev meget hurtigt dybt påvirket af omfanget af Berlins ødelæggelse. Han besluttede derfor at støtte genopbygningen af Tyskland i sin fritid. Han kastede sig over genopbygningen af Berlin Zoo, hvor han mødte en makak abe, ved navn Max, som han kom til at holde meget af.

Montgomery Collins forlod Royal Air Force i 1951. Drevet af sin passion for kukure og et ønske om at lære kunsten at lave disse, flyttede Collins til den nordlige del af Schwarzwald regionen, som er kendt for sine ure. Desværre viste det sig at hans talent for urværk ikke var tilstrækkeligt, og derfor åbnede han i stedet et gæstgiversted, som han navngav “Zum Wilden Affen” (oversat: ”Den Vilde Abe”) til ære for Max, den abe, han havde fået et nært forhold til i Berlin Zoo.

Som den britiske herre han var, ville Montgomery gerne bevare visse engelske traditioner, herunder at kunne servere et godt glas gin for sine gæster. Derfor udviklede han hurtigt en interesse for produktionen af denne meget engelske spiritus. Enebær, der også var en vigtig ingrediens i produktionen af den berømte Schwarzwald skinke, var der rigelig af, ligesom der var masser af rent og godt vand og en masse særlige urter og plante som kunne anvendes som smagsgivere. Alt dette gav Montgomery Collins det bedste grundlag for at udvikle sin unikke Schwarzwaldrecept på fantastisk gin!

Historien om Montgomery Collins stopper i 1960’erne, lige frem den dag, et renoveringsarbejde på en gammel kro omkring år 2000 førte til opdagelsen af en tung, gammel trækasse, der indeholdte en støvet flaske og et brev. Flaskens label var blevet dekoreret i hånden med en skitse af en abe og ordene “Max the Monkey – Schwarzwald Dry Gin”. Brevet, der lå ved siden af flasken, indeholdt ikke kun personlige notater og diverse fotografier, men også en detaljeret beskrivelse af lokale planter og andre ingredienser, som Montgomery havde brugt i sin ginopskrift.

Der var denne opskrift og denne hyldest til såvel Schwarzwald som aben Max, der var udgangspunktet for Monkey 47 designet og opskriften, vi kender og elsker i dag… og de levede alle lykkeligt til deres ende… THE END!

Og så til den VIRKELIGE historie om tilblivelsen af Monkey 47….

”I have a dream”

I virkeligheden, er historien om Monty, om aben Max og om ginnen, ikke det korrekte grundlag for skabelsen af Monkey 47, omend historien har været en stor inspirationskilde. Alexander Stein fik ideen til Monkey 47 i 2007. Han kom fra et job som Executive Manager hos Nokia i Detroit, USA, og havde en enorm lyst til at prøve noget helt andet, og hans tanker blev ved med at kredse om at lave en gin med masser af botanicals fra Schwartzwald. Eneste udfordring var, at han ikke vidste noget om at producere gin og ikke havde et sted – eller tilladelse – til at prøve! Her ville drømmen nok have endt for de fleste, men heldigvis mødte han Christoph Keller og sammen kunne de hjælpe hinanden, med meget mere end de 2 udfordringer!

Christoph Keller boede i mange år i Frankfurt og var kendt for at lave fantastiske bøger om kunst. Men livet i storbyen passede ham ikke rigtig, så i slutningen af 2004 købte han en lille gård, kaldet ”Stählemühle” i Schwartzwald. Gården havde også havde et destillationsapparat og de fornødne tilladelser til at bruge den. Tilladelsen var en såkaldt ”Landbrugsdestilleringstilladelse”, som var udstedt i midten af 1800-tallet og som stadig var gældende. Det specielle ved denne tilladelse var, at den var tilknyttet stedet og ikke en person. Udfordringer var dog, at skulle denne tilladelse bibeholdes, skulle en produktion være i gang senest 6 måneder efter overtagelsen af gården! Uden at vide noget som helst om at producere alkohol, overtalte han sælgerens søn til at bruge et par dage på at vise ham, hvordan apparatet fungerede. Christoph kastede sig lystigt over apparatet og læste alt, hvad han kunne finde omkring produktionen af områdets klassikere, som Schnapps/Eau-De-Vie, herunder Williams (pære brændevin) og Kirschwasser (kirsebær brændevin). I 2005 – mindre end 6 måneder efter at han var flyttet ind – kunne Christoph præsentere sin egen Schnapps. Denne blev dog ikke en ”revolutionerende nyhed” han håbede på, da der i Tyskland er der over 29.000 destillerier – heraf ligger over 20.000 af disse i Baden Wurttemberg. Mange af disse destillerier har en 200-årig historie og er kendt for at få det absolut bedste ud af områdets enorme skatkammer af kirsebær, æbler, blommer og pærer – og det fantastisk rene vand i området! Så Christoph Kellers debut var til at overse.

Men Christoph var allerede fra starten en meget utraditionel destiller. Hans manglende viden blev nemlig hans største asset: En enorm lyst til at vide alt om destillering og hvordan områdets fauna kunne bidrage til nye smagsgivere betød, at han de følgende år lavede over 450 udtræk af alt, hvad naturen i Schwarzwald kunne fremvise, alene for at kunne smage på det som en mulig komponent i alkoholproduktion. Så fremfor at have generationsviden og en familiehistorie med i bagagen – hvilket ofte kan betyde at man laver mere af det samme – blev udviklingen baseret på en ide, en lyst og et blankt stykke papir. Som Monkey 47 selv eksemplificerede det: Hvis man sætter sig for at lave verdens bedste energidrik, nytter det ikke noget at kopiere Redbull i smag og koncept– hvis man vil lave verdens bedste cola, nytter det ikke noget at kopiere Coca Cola – man er nødt til at tænke nyt og skabe sin helt egen DNA, hvis man vil være unik!

Klokkerne i hvilken alkoholstyrken på destillatet, kan aflæses.

Berømmelsen

I 2006 deltog Christoph Keller i en international destillatørkonkurrence sådan lidt for sjov og til hans store overraskelse, modtog han enorm anerkendelse for sit arbejde. I 2008 blev han af Gault-Millau Guidebook (en pendant til Michelin Guidebook) udnævnt til at være en af de 10 mest interessante destillatører i verden – en anerkendelse, som gav enorm omtale og en umiddelbar berømmelse. Alexander Steins far læste artiklen om Christoph’s nyvundne anerkendelse og spurgte sin søn, om han dog ikke skulle give denne mand et kald. Således gjort – Alexander fremlagde ideen om at lave en gin baseret på botanicals fra Schwarzwald – en Schwarzwald Dry Gin. Planen lykkedes, for umiddelbart efter, gik de to i gang med at omforme en ide til virkelighed. Målet var allerede fra starten, at de skulle inkorporere mange lokale botanicals sammen med andre, mere traditionelle gin komponenter. I begyndelsen var målet ikke 47 eller at ginnen skulle være på 47% i styrke, men som tingene udviklede sig, blev det resultatet – 47 botanicals og en alkoholprocent på 47. Det tog dem ikke mindre en 2 års konstante eksperimenter, før ginnen var klar: verdens første gin med 47 botanicals. Rygterne vil, at allerede efter 25 botanicals skulle produktet smage som den Monkey 47 vi kender i dag, men om dette er sandt, ved vi ikke. ”The devil is in the detail” og man må sige, at der er mange detaljer i denne gin!

Næste niveau

4 år efter deres begyndelse, opstod mulighed for at købe en gård fra 1840, som kunne omdannes til et nyt og større destilleri. Dels var Stählemühle meget småt og dels boede Christoph Keller der med sin familie, hvilket jo ikke altid var optimalt i takt med at flere og flere gerne ville besøge Monkey 47. Så den nuværende gård blev købt og ombygget, så produktionen kunne udvides og de omkringliggende marker kunne benyttes til at dyrke nogle af ginnens botanicals. Bygningen hvor deres destilleriapparat står, er helt ny, ligesom en større lagerhal er under opførsel – ellers er den oprindelige gårds ydre bevaret som den har set ud i generationer. En lille sjov detalje er, at Monkey 47 har bevaret en lille træhytte i baghaven, som den tidligere ejer, Heinz Schaber, altid kunne benytte når han havde lyst, hvilket også gjorde ham i stand til at kunne fortsætte sin store passion for bistader. Bier er ikke kun en essentiel del af vores økosystem til at bestøve planter og blomster, men blev også en essentiel del i Monkey 47 Distillers Cut 2016, som netop indeholder denne lokale Monkey honning.

Så hvordan laves Monkey 47 så?

Gennem årene, er der blevet gættet meget og det har været omgivet af mystik og hemmeligheder, når det kommer til at identificere de 47 ingredienser, der benyttes i produktionen af Monkey 47. I dag (skrevet i sept. 2018), er det mere eller mindre kendt hvilke 47 ingredienser der er tale om – i hvert fald er det den generelle opfattelse. Og da Gintossen spurgte på destilleriet, hvor mange af de 47 ingredienser der var ukendte for offentligheden, var svaret da også: “Ingen…” Men det blev også hurtigt fulgt op af bemærkningen: “Men det betyder ikke rigtig noget, fordi med hver af de 47 ingredienser, skal man stadig gætte på, hvor meget af hver botanical der er benyttet, samt bruge botanicals der er dyrket samme sted og på samme måde som vores – og derudover benytte det samme bløde vand, som vi gør. Ellers vil man aldrig nogensinde kunne genskabe et produkt, der bare tilnærmelsesvis, minder om vores.”

Det store Gin-orgel er bygget af Arnold Holstein.

 

Så med andre ord – produktion af Monkey 47, kan kun lade sig gøre når den udføres af de rigtige folk, med den rigtige viden, de rigtige botanicals, den rette mængde og præcis samme vand som destilleriet i Black Forrest har adgang til.

Vi blev faktisk vist de botanicals der benyttes i ginnen, og selvom ikke alle botanicals blev navngivet eller identificeret, var det meget tydeligt for os, at både kvaliteten og håndteringen af dem, var essentiel. For eksempel blev både enebær og angelika kværnet før de blev benyttet i macerationen, og vi fik lov til at dufte begge dele både før og efter det var kværnet! Og det var her, endog meget tydeligt, hvor stor en forskel det gjorde for aromaprofilen, at kværne ingredienserne før brug. Havde vi haft bind for øjnene, ville vi ikke have været i stand til at identificere de 2 ting, som værende de samme hhv. før og efter de blev kværnet.

Derudover var det også meget tydeligt, at de citrusfrugter der bliver benyttet i ginnen, ikke bare er tilfældige frugter hentet i et discountsupermarked i nabobyen. Det var tydeligvis meget vigtigt for destilleriet, at de vidste præcis hvilken sort og oprindelse de enkelte frugter havde, og specielt om de var 100% økologisk dyrket, og desuden aldrig været i nærheden af sprøjtemidler eller voksbehandlinger. Det lyder måske lidt neurotisk, men da man KUN benytter skallen fra både citron og grapefrugten, så giver det naturligvis rigtig meget mening, at de aldrig er blevet voksbehandlet for at kunne holde sig “friske” i flere måneder. Det ville kunne spores og smages i det færdige produkt, lige med det samme.

Rigtig mange af de benyttede botanicals, bliver lagt i blød i alkohol i 36 timer i store 1000 liter lerkrukker, for at trække så meget smag ud af dem som overhovedet muligt, inden de skal destilleres. Denne del af processen kaldes maceration, og benyttes af stort set alle destillatører.

Resten af processen er lige ud af landevejen – vand, alkohol og de ”hårde” botanicals destilleres sammen i én af 4 pots, og alle de ”skrøbelige” botanicals, placeres i kurven/torpedoen hvor dampene med alkoholen så passerer, og trækker alle de let flygtige olier og smagsudtryk ud af dem, inden de nedkøles og bliver til flydende væske – en alkohol på ca. 90% Vol. Destillatet får lov at ”hvile” og ”sætte sig” i 100 dage, inden det nedvandes med det berømte bløde vand fra kilderne i Black Forrest, og tappes på flasker.

Monkey’s to abevenner…

Monkey 47 laver også en Sloe Gin – altså en version med slåenbær. Her høster man lokale slåen lige efter den første frost har ramt området, og lader de nyhøstede slåenbær ligge og macerere i Monkey 47 i 4 uger, inden resultatet filtreres flere gange. Herefter nedvandes det til 29% alkohol og ligger og hviler sig i yderligere 6 uger, inden det er klar til at blive serveret. Resultatet er et meget er et meget rent og ”ærligt” produkt. Vi synes at mange Sloe Gins på markedet er næsten kunstigt søde, men Monkey 47 Sloe Gin har meget mindre sødme og en naturlig tørhed over sig. I starten må vi tilstå, at vi generelt ikke var vilde med disse sloe gin versioner, men vi må bare erkende, at når Monkey 47 Sloe Gin f.eks. bliver serveret med en Fever-Tree Mediterranean, et stort stykke appelsinskal og masser af is, så får man en fantastisk god drink!

Den anden – og meget eksklusive – Monkey 47 variant, er Monkey 47 Distiller’s Cut. Kender du ikke konceptet bag, så er ideen, at Monkey 47 bliver til Monkey 48 – altså at 1 enkelt meget nøje udvalgt ingrediens tilføjes og destilleres med den oprindelige Monkey 47. Her får Master Distilleren altså frie hænder til at lege videre med ginnen. Umiddelbart skulle man mene, at 1 yderligere ingrediens ikke ville gøre en forskel, men intet er længere fra virkeligheden, for smagen går pludselig i en helt nye retningen. Første version, Distillers Cut 2010, blev udgivet i 2011 i 3000 eksemplarer og var tilført Madagaskar peber, som gav en eksplosionsagtig pebersmagsfornemmelse, som vi ikke har oplevet før. Inden du tænker ”den må jeg have fat i”, skal du blot vide, at du ikke er den eneste, der har haft samme ide, hvorfor prisen på en 2010 i dag ligger omkring DKK 10.000,00 for en flaske (!!!). Efterfølgende har man brugt smagsgivere som hibiscus (2012), fyrnåleskud fra rødgranen (2013), lilla sommerfuglekløver (2014), bjørnerod (2015), honning (2016), røllikesorten iva (2017).

Monkey 47 Distillers Cut 2010 – Wow…!

 

Vi var så privilegerede at smage samtlige Distiller’s Cut, hvilket var en vanvittig oplevelse. Vil du have fat i en af de kommende flasker, så er den gode nyhed, at man i 2014 øgede antallet en lille smule, så man kom op på 4.000 – den dårlige nyhed er, at endnu flere mennesker er blevet klar over eksistensen og oplevelsen med denne, så efterspørgslen er steget endnu mere.

Vi har hørt, at Pernod Ricard/Monkey 47 ikke længere vil sælge flaskerne via fysiske butikker, men i stedet sælger de den selv online, for at undgå at mange butikker udnytter den enorme efterspørgsel og skruer vildt op for prisen. På den måde bliver det muligt, at reelle Monkey 47-fans, kan få ginnen uden at betale oppustede overpriser, og således skulle 2018 versionen komme ud i salg, til en pris omkring DKK 800. Den præcise dato for frigivelse kender vi ikke, men det kommer til at ske i starten af oktober. Var det muligt, satte Gintossen gerne vores pensionspenge i disse flasker, for udover at det er fantastiske dråber, så er det altså også eftertragtede samlerobjekter. Og den slags har det med, at blive mere og mere eftertragtede med årene.

Hvad nu, lille du…

Hvis nogen skulle mene, at Monkey 47’s succes alene er bygget på markedsføring, burde alle så ikke skynde sig ned i banken og låne pengene til en marketing kampagne og skabe en lignende succes? Så enkelt er det bare ikke….! Monkey 47 bygger på et genialt produkt – en unik smagsoplevelse, som verden ikke havde set lignende, da den udkom og som i den grad holder den dag i dag. Og jo – de har været ”heldige”, at være blandt de 3 første, tyske ginner (sammen med ”Adler Berlin Dry Gin” og ”The Duke Munich”) der var med til at skabe den ”gin tsunami”, der har ramt verden – og jo, fortællingen, indpakningen og hele konceptet er genialt lavet. Men udgangspunktet er og bliver selve produktet! Om det er verdens bedste gin, kan jo kun blive en subjektiv besvarelse – men der er nok ingen tvivl om, at de har kreeret en af de største ginsuccesser i nyere tid! Hos Gintossen er den stadig en af vores absolutte favoritter! Når snakken falder på ginnen, kommer spørgsmålet ofte, om Pernod Ricard’s opkøb af Monkey 47 er et muligt tilbageskridt: hvad vil det betyde for brand’et, hvad vil det betyde for antallet af eksempelvis Distillers Cut og vil der pludselig vælte ud med Monkey 47 cucumber / strawberry / bublegum versioner? Vi må bare erkende, at vi ikke umiddelbart ser den store forandring, andet end at Pernod Ricard ønsker at bringe ginnen endnu længere ud i verden! Pernod Ricard virker enormt engagerede i, at Monkey 47 brand’et skal bevares og plejes med al den respekt det fortjener – og det til en sådan grad, at vi, Gintossen, næsten er ked af, at der ikke er kommet flere nyheder fra dem endnu! Men der skal nok ske lidt – om ikke andet end så når Distiller’s Cut 2018 frigives… vi kan slet ikke vente !!!

The end…

Monkey 47 Dry Gin

 

Som vi startede med at fortælle, så er Monkey 47 lige præcis den gin, som startede gin-eventyret for Gintossen! Vi ELSKER at gå tilbage til den og nyde dens kompleksitet, dens knivskarpe udtryk og den nyde den GT, som vi forelskede os i for mange år siden og som vi stadig elsker! Så næste gang du nyder en Monkey 47 med f.eks. en Gents Swiss Roots Tonic – eller en Fever-Tree Mediterranean Tonic – og en kvart skive rød grapefrugt – så send en tanke til aben Max, de to tossede tyskere og se om du kan skelne de 47 botanicals fra hinanden.

Info: Gintossen var inviteret af Pernod Ricard Danmark til Monkey 47’s destilleri, Black Forrest Distillery, i Schwarzwald. Desværre er det ikke længere muligt at besøge destilleriet uden forudgående.

Note: Denne artikel er oprindelig udgivet af Gintossen, på gastromand.dk den 25. sept. 2018.


Seneste fra Instagram

Kommende Gin events

9 apr
Gin & Tonic Dag
Dato 09.04.2024

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

Ifølge kalenderen,...

Læs mere
13 maj
World Cocktail Dag
Dato 13.05.2024

World Cocktail Day er, som navnet indikerer, en...

Læs mere
11 jul
Mojito Dag
Dato 11.07.2024

Definitionen på en traditionel Mojito er: En Cocktail...

Læs mere
19 okt

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

I følge kalenderen,...

Læs mere
1 jan
Bloody Mary Dag
Dato 01.01.2025

1. januar er ofte en ”reparationsdag”, hvor man måske...

Læs mere

Vi bruger & anbefaler

som har nogle fantastiske krydderier, der både dufter & smager af noget - dyrket bæredygtigt, og meget velegnede til Gin & Tonics samt andre drinks....!

Om indholdet på gintossen.dk

Creative Commons licensAlt indhold på denne hjemmeside, er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 4.0 International Licens. Det betyder, at du må bruge indholdet alt det du vil, blot du altid husker at kreditere os med navn & link, og IKKE bruger indholdet i kommercielt øjemed.

0
Shares
0
Shares