fbpx
 
Follow Gintossen on Facebook
Follow Gintossen on Instagram
Image is not available
Image is not available
Shadow
Slider

ELG Gin – baseret på videnskab, og ikke tilfældigheder

Vi har i en tidligere artikel, strejfet én af ginnerne fra Stone Grange Distillery i Fredensborg, nemlig ELG Gin No. 0. Og da det generelt er nogle af de ginner, vi oftest får spørgsmål om, må det være på sin plads, at trævle dem igennem så vi lige kan få styr på, hvordan de skal skæres. Hvis du gør det rigtigt, bliver du nemlig belønnet med nogle af de mest fantastiske Gin & Tonics og cocktails, du kan forestille dig – og hvis du er heldig kan alle 6 ginner også blive dine kvit og frit, hvis du læser dette lige efter artiklen er publiceret….! Frister det? Så læs med her…..!

Men allerførst, en kort præsentation af manden bag Stone Grange Distillery, og de fantastiske ginner – nemlig Master Distiller Henrik Elsner…!

Henrik har en lidt anderledes tilgang til destillation, end de fleste andre som bevæger sig ind på området. Han er nemlig kemiker…! Det betyder – kort fortalt – at Henriks værktøjskasse & bagage med ind projektet med at destillere, er videnskaben. Og det er altså ikke et helt skidt udgangspunkt at have, når man har med den slags at gøre.

Det har betydet, at Henrik – som én af meget få destillatører – er i stand til, at lave verdensklasse ginner, som består af kun 3 smagsgivere…! Ja – du læste rigtigt – 3 botanicals! Og det i en tid, hvor der benyttes rigtig mange botanicals (se f.eks. vores forrige artikel om Monkey 47), i de ginner der produceres. Og de 3 smagsgivere er på ingen måde hemmelige – faktisk, så får du dem lige her. Det er nemlig enebær (de skal jo altid være der), korianderfrø og gulerod…!

Aha – tænker du måske, og fortsætter: ”men jeg kan jo meget tydeligt smage citrus i den seneste ELG No. 0, så der løber fantasien vist lidt af med Gintossen!”. Nope – den er god nok, og forklaringen følger længere nede :)

De fleste Master Distillers, er primært afhængige af analoge værktøjer som f.eks. deres egen tunge, næse eller tilsvarende, når de skal vurdere om deres produkt er godt, eller skal justeres i en anden retning. Når et godt resultat opnås, risikerer man som destillatør så, at næste sending af enebær, æbler, citroner, angelika – som man f.eks. kan benytte i destillationen – smager anderledes end sidste gang, og derved naturligvis også betyder at den færdige Gin smager anderledes, end den sidste batch (læs: produktion) der blev lavet.


Det kan man naturligvis kalde for én af de charmer, der er ved at destillere og med at arbejde med organiske råvarer. Og man kan naturligvis også argumentere for, at det jo også rammer kokke, bagere, slagtere og andre håndværkere som arbejder med organiske produkter. Men – der vil nok være forbrugere, bartendere og nydere af ginnerne, som er uenige og helst vil have det samme produkt hver gang! Og når man tager udgangspunkt i videnskaben, så er det altså alt anden lettere at levere, end når man tager udgangspunkt i sin tunge & næse.

Så Henrik Elsner analyserer sine destillater, i apparater som er i stand til at fortælle f.eks. hvor meget Alpha Pinene fra enebærrene og hvor meget Linalool fra korianderfrøene der findes i destillatet. Og det betyder, at Henrik er i stand til at justere sine ginner, så de smager på samme måde hver gang han producerer dem.

Men det er ikke de eneste – Henrik har nemlig også fundet ud af, hvor meget af de enkelte smagsgivere, der giver nyderen den største oplevelse, når de rammer tungen – ret smart, ikke? Det er derfor, vi hos Gintossen kalder Henrik Elsner for spiritusproduktionens svar på Rene Redzepi.

Nåh – men vi lovede dig jo en gennemgang af Henrik´s p.t. 6 forskellige Ginner, og hvordan du skal drikke dem, for at opnå det bedste resultat. Så lad os komme i gang med smagningen!

ELG No. 0

Trods navnet, så er dette faktisk den ELG Gin, der har ramt markedet senest – nemlig kun for et par måneder siden. Men – opskriften var en af Henriks allerførste! Af forskellige årsager, blev den dog lagt i skuffen i nogle år – men heldigvis taget op igen, og er nu én af Gintossens store favoritter.

Ginnen er naturligvis stadig kun lavet på 3 nævnte botanicals. Men – og her kommer vi tilbage til det med citrussen – den indeholder så meget korianderfrø, at frøene afgiver meget tydelige citrusnoter, og derfor gør den til et let & decideret frisk sommeragtig Gin.

Vi anbefaler, at du bruger den til Gin & Tonic, mikser med en Franklin & Sons Indian Tonic, som komplimenterer og underbygger Ginnen, uden at overdøve den med ekstra syre og for meget kinin. HUSK altid at fylde glasset med is (ja – seriøst..! Fyld det helt op), og som garnish er det oplagte valg, en bane citronskal – som du evt. kan knække ned over glasset, hvis du er en citruslover af guds nåde ;)

ELG No. 0 Med Franklin & Sons Indian Tonic


 

ELG No. 1

Det er nok den mest udbredte og kendte af ELG ginnerne – og med rigtig god grund. Der er FULD tryk på enebærrene – faktisk ca. 10 gange mere enebær, end i nogle af mainstream ginnerne, hvis navne vi skal undlade at afsløre her. ELG No 1 er faktisk baseret på en gammel engelsk recept fra 1800-tallet, som Henrik støvede op. Så altså en klassisk Gin, for dem der ikke vil have for meget blomster og frugter – men i stedet det, en Gin handler om – enebær…! Ginnen har i øvrigt vundet rigtig mange priser, ved de store uddelinger hos f.eks. IWSC & CWSA.

Vi anbefaler denne Gin brugt med cocktails – men den bliver også rigtig lækker med en Fever-Tree Indian Tonic, nogle tørrede enebær og en lille smule citronskal – helt klassisk. Og du husker det med isen fra før, ikke?

ELG No. 1 med Fever-Tree Indian Tonic

 

ELG No. 2

Her er der tale om en ”Old Tom” Gin, hvilket du måske vil vide, jo handler om at Ginnen er sødet en smule. Men – måske tænker du, at farven betyder at den så også er fadlagret? Men det er den slet ikke….! Farven stammer nemlig fra et udtræk af enebær, som er lagt i blød i alkohol i 3 uger – men ikke destilleret. Resultatet er udtræk af enebær, som er så koncentreret og sødmefyldt, at det kan bruges til at justere ginnen med….! Smart – ikke? Hvorfor bruge sukker eller honning, når man har alt hvad man skal bruge lige ved hånden?

 Vi anbefaler, at du drikker denne Gin neat med is eller med Ginger Beer og lidt limesaft– og allerhelst en Ginger Beer som ikke er for ”stærk” på ingefæren. Den perfekte Ginger Beer til det formål, er lavet af Franklin & Sons som har nedtonet både ingefæren & den ofte meget søde oplevelse sådan én kan være. Garnér med et appelsinhjul eller limeskal. Og for resten – her kan du godt nøjes med et halvt glas is ;)

ELG No. 2 med Franklin & Sons Ginger Beer

 

ELG No. 3

3’eren er en Navy Strength Gin – altså fuld tryk på alle kedlerne, og ikke mindst på alkoholen som runder 57% i denne Gin. I modsætning til andre Navy Strength ginner, så er denne Gin ikke bare nedvandet mindre, men designet som Navy Strength, med både mere enebær og koriander. Så hvis du synes at ELG No. 1 havde tryk på enebærret, så skal du holde fast i rækværket, når du smager denne….! Uden har have belæg for det, så vover vi alligevel pelsen og nominerer denne Gin, til modtagelse af prisen som værende en af de Ginner, som indeholder mest enebær, i hele verden!

Vi anbefaler, at du drikker ELG No. 3 i cocktails, hvor du gerne vil kunne smage ginnen, eller som en Gin & Tonic med en Fever-Tree Mediterranean tonic, som balancerer den rigtig fint. Igen skal du have fat i citronen, når du skal garnere din GT. Brug en bane af skallen eller lav en klassisk citronbåd eller skive, og stik i glasset mellem isen, som naturligvis går fra top til bund i glasset, ikke? I øvrigt – der er så mange olier i ginnen, fra den store mængde enebær, at den opaliserer (bliver uigennemsigtig/hvidlig), når du mikser med tonic – det er helt OK, og betyder ikke noget for smag eller holdbarheden.

ELG No. 3 med Fever-Tree Mediterranean Tonic

 

ELG No. 4

En lyserød Gin, skal der også være plads til i sortimentet. Men i modsætning til andre lyserøde ginner, så er der ikke hverken jordbær, hindbær, frugtsaft eller kunstige farvestoffer i ginnen. For der bruges jo kun 3 botanicals, remember? Og én af dem, skal jo være gulerødder – og her i skikkelse af violette gulerødder…! Yep – violette gulerødder bliver lagt i alkohol, og det trækker den smukke farve ud af dem. Vi sagde jo, at han kunne noget – ham Elsner…!

Vi anbefaler dig, at lade tonic’en blive stående i køleskabet, og i stedet lave dig den smukkeste lyserøde Dry Martini du nogensinde har fået, med 3-4 dele Gin (alt efter dine præferencer) og 1 del tør lys vermouth. Her skal du kun brugen isen til at røre din Martini med, men citronskallen holder altså stadigvæk…!
Når du har nydt din Dry Martini, så kan du selvfølgelig også overveje at prøve den også med en Fever-Tree Aromatic Tonic, og en citronskal. Og du skal stadig huske at fylde glasset HELT op med is!

ELG No. 4 med Fever-Tree Aromatic Tonic

 

ELG Julegin

Henrik har selvfølgelig også lavet en julegin – stadig kun med de 3 botanicals, enebær, korianderfrø & gulerod. Ikke de typiske juleingredienser, siger du? Det må være fordi, du ikke har smagt de noter, der fremkommer som resultat af de gulerodstoppe, der har ligget i blød i alkohol, og trukket den grønne farve og smag, ud af toppene! For ja – ginnen er grøn, hvilket man heller ikke ser så ofte…!

Vi anbefaler, at du serverer denne Gin med en lidt mildere Tonic – f.eks. en Fever-Tree Clementine Tonic, som du kan få her til Jul i Danmark. Og læser du dette uden for sæsonen, så virker en Fever-Tree Mediterranean og et hjul fra en frisk clementin eller appelsin, også fortrinligt!

BEMÆRK – ELG Julegin, er måske lidt svær at finde op mod julen 2018, da der ikke er produceret så mange. Så hvis du ser den, anbefaler vi dig at slå til!

ELG Julegin med Fever-Tree Mediterranean Tonic

 

Sluttelig vil vi lige nævne, at vi har besluttet at fejre udgivelsen af denne artikel, med en lille hurtig konkurrence på vores sociale profiler på Facebook & Instagram, hvor du kan vinde alle 6 ELG Ginner…!! Så hvis du læser dette og godt kunne tænke dig chancen for at smage dem alle sammen med dine venner, så smut forbi én eller begge profiler, og deltag i konkurrencen som går i luften i løbet af den 9 oktober og varer frem til 20 oktober 2018.

Vi krydser fingre for, at du vinder, for det er virkelig en fantastisk gin serie, vi har sat på højkant!

Note: Denne artikel er oprindelig udgivet af Gintossen, på gastromand.dk den 9. Okt. 2018.


Seneste fra Instagram

Kommende Gin events

9 apr
Gin & Tonic Dag
Dato 09.04.2024

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

Ifølge kalenderen,...

Læs mere
13 maj
World Cocktail Dag
Dato 13.05.2024

World Cocktail Day er, som navnet indikerer, en...

Læs mere
11 jul
Mojito Dag
Dato 11.07.2024

Definitionen på en traditionel Mojito er: En Cocktail...

Læs mere
19 okt

Selvfølgelig skal vi fejre Gin & Tonic’en!

I følge kalenderen,...

Læs mere
1 jan
Bloody Mary Dag
Dato 01.01.2025

1. januar er ofte en ”reparationsdag”, hvor man måske...

Læs mere

Vi bruger & anbefaler

som har nogle fantastiske krydderier, der både dufter & smager af noget - dyrket bæredygtigt, og meget velegnede til Gin & Tonics samt andre drinks....!

Om indholdet på gintossen.dk

Creative Commons licensAlt indhold på denne hjemmeside, er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 4.0 International Licens. Det betyder, at du må bruge indholdet alt det du vil, blot du altid husker at kreditere os med navn & link, og IKKE bruger indholdet i kommercielt øjemed.

0
Shares
0
Shares