fbpx
 

Grillet agurk med varmrøget laks og OriGIN CPH Gin

Familiefaren har været i køkkenet igen og lavet en vildt lækker snack, som er utrolig nem og lige at flække sammen hvis du får gæster og mangler inspiration. Du kan se flere af hans opskrifter på Mad & Monopolet, hvis du skulle få lyst til at kigge forbi – velbekomme og skål herfra!

Denne snack er ret genial hvis jeg selv skal sige det. Årsagen er, at det er simpelt og utrolig velsmagende. Det kan muligvis lyde lidt underligt at grille en agurk, men det gør den faktisk bare sprød. Den beholder sin smag og saftighed. Årsagen til, at jeg valgte netop denne snack til OriGIN CPH er naturligvis agurken, som er en klassiker når det kommer til garnish. Videre er citronskal én af de 18 botanicals som indgår i ginnen. Derudover finder du enebær, korianderfrø, appelsinskal og saft, citronskal og saft, kvanrod, kassiabark, lakridsrod, kardemomme og danske aroniabær. Sidstnævnte er også oplagt at bruge som garnish, men hånden på hjertet, så er de lidt svære at finde, så jeg valgte en lidt mere simpel tilgang. Jeg brugte et stykke grillet appelsin, som blot havde fået 1 time i ovnen ved 100 grader på varmluft – det giver en mere sødmefuld garnish, som står godt til de sprøde agurker.

Lavet med kemisk præcision

Martin Nygaard og Carsten Vikke står bag OriGIN CPH gin, som må siges at være lavet ud fra en strukturel og kemisk tilgang. Ikke langt fra min daglige arbejdsplads i Ballerup ligger Måløv, hvor de to alkymister har deres lille destilleri. For at lave en så gennemført gin som mulig, har de investeret i en såkaldt vakuumdestillator, som kun har en kapacitet på 12 liter, så her snakker vi altså ”Small Batch Produktion”. Denne type destillator bruges normalt på et laboratorium, hvilket blot understreger pointen om, at Martin og Carsten går kemisk til værks.

Hvad er forskellen så?

Elementært min kære Watson! Normalt når der laves gin, så skal alkohol ramme noget der ligner 78 grader for at koge. Når det udsættes for vakuum, er det muligt at bringe destillatet i kog ved kun 30 grader – hokus pokus? Egentlig ikke! Nørdet? Ohh yes og videnskaben vinder her, og det gør ginnen også. For det betyder nemlig at den opnår en ekstra sprød og elegant smag. Videre er det muligt at indkapsle mere smag. Det er en vild tilgang at have til gin – resultatet er også flot og ginnen holder.

Nu til vores snacks:

Ingredienser

100 gram varmrøget laks

Skallen af ½ øko citron

2 spsk OriGIN CPH – hvis der virkelig er fest, så kører du dobbelt up

1 håndfuld bredbladet persille

1 agurk

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pluk laksen i stykker med to gafler.

Tilsæt gin og skænk en neat til dig selv – smag på det, det kan du sagtens!

Hak persillen og tilsæt sammen med halvdelen af citronen.

Smag til med friskkværnet peber.

Riv nu agurken med en tyndskræller eller på et mandolinjern. De første skiver skal bare kasseres, de fungerer ikke. De er laks til 8-10 stykker.

Varm nu en grillpande eller en bordgrill godt op og grill agurkestrimlerne. De skal tage farve og få brændemærker og skal have ca. 30 sekunder på hver side.

Læg dem til side og lad dem køle af i nogle minutter.

Fordel nu laksen på agurkerne og rul dem forsigtigt sammen.

Placer dem på et fad og riv lidt ekstra citronskal ud over.

Håber du synes om denne snack og ikke mindst OriGIN CPH, som nemt kan være ledsager dertil.


Seneste fra Instagram

Vi bruger & anbefaler

som har nogle fantastiske krydderier, der både dufter & smager af noget - dyrket bæredygtigt, og meget velegnede til Gin & Tonics samt andre drinks....!

Om indholdet på gintossen.dk

Creative Commons licensAlt indhold på denne hjemmeside, er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 4.0 International Licens. Det betyder, at du må bruge indholdet alt det du vil, blot du altid husker at kreditere os med navn & link, og IKKE bruger indholdet i kommercielt øjemed.

0
Shares
0
Shares