fbpx
 

Lakridsrod

Ghycyrrhiza ghabra L.
(Fabaceae - Ærteblomstfamilien)

Beskrivelse

Lakridsrod har en sødlig aroma og kraftfuld smag. Sødmen forårsages af indholdet af den aktive komponent glycyrrhicin, en saponin.

Roden bruges til mange ting. Den bruges i høj grad i både krydderier og konfekture på grund af både smag, sødme og egenskaber. Dette gælder eksempelvis sojasovs og slik. Dertil bruges lakridsroden som en essentiel komponent i tobak. Endvidere bruges den også i både kosmetik og i naturlægemidler.

Lakridsrod har i flere tusinde år være anvendt som både folkemedicin og naturlægemiddel som et slimløsnende middel og mod hoste, forkølelse, halsbetændelse og irriteret mave.

Talrige farmakologiske studier peger på bioaktiviteter som støtter anvendelsen af lakridsrod som en slimløsnende, antiinflammatoriske og antimikrobiel middel. Det primære ansvarlige indholdsstof er glycyrrhicin. Desuden er rapporteret antiviral aktivitet, og i Japan bruges glycyrrhicin forebyggende mod leverkræft ved hepatitis C. Stoffet Ammonium glycyrrhizate, afledt af glycyrrhicin er optaget som lægemiddelstof i den Europæiske Farmakopé.

Lakridsrod indgår i adskillige godkendte naturlægemidler i Danmark.

 

Gin

Allerede i det 19. århundrede blev lakridsrod brugt i gintypen Old Tom for at maskere smagen af basedestillatet. I dag indgår lakridsrod potentielt i omkring 5% af alle ginner. Tallet er muligvis højere, da der hele tiden kommer nye gins på markedet.

Kilde

Ovenstående tekst er skrevet af, og gengivet med tilladelse fra Line Nørgaard Jørgensen & NaturMedicinsk Museum

About the content on gintossen.dk

Creative Commons LicenseThis work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial 4.0 International License. This means you are free to use everything, as long as you credit us by name and link, and never use the content commercially.

0
Shares
0
Shares