Mandel

Mandler er frøet i "stenen" fra mandeltræets frugt (en såkaldt stenfrugt). Mandeltræet hører hjemme i Middelhavsområdet og Vestasien. Der skelnes mellem to varianter: søde og bitre mandler. Søde mandler spises rå, tørret, bagt, ristet eller tørret og formalet til et pulver brugt i bageri og konfekture. Mandelolie bruges i parfumerivarer, bagværk, madlavning, kosmetik og farmaceutiske præparationer.

Mandler, mandelolie og mandelmælk var en skattet folkemedicin og lægemiddel op gennem middelalderen. I de danske Harpestrengskrifter fra 1300-tallet anbefales mandler bl.a. mod lever- og miltsygdom, rensende for bryst, lunge og nyrer, urindrivende, med meget mere. Andre europæiske kilder nævner mandler som folkemedicin mod blandt andet kræft, ligtorne, nyresten og galdesten. Husmorråd har også anbefalet at bruge mandler mod blandt andet astma, forkølelse, hoste, halsbrand, kløe og mavesår.

I dag bruges mandelolie blandt andet til tør hud, i cremer, sæber og som bæreolie i aromaterapi. De medicinske anvendelser skyldes formentlig, at mandler blandt andet har påviste præbiotiske, antioxidative og anticancer aktiviteter.

Mandler, i særdeleshed bitre mandler, indeholder amygdalin og et enzym som i vandig opløsning nedbryder amygdalin til bl.a. hydrogencyanid, blåsyre, som er giftigt. Netop de bitre mandler har tidligere været anvendt medicinsk, til tider med alvorlige bivirkninger eller død til følge. Mandler i almindelig handel er altid søde mandler, og bitre mandler er nemme at kende på deres ubehagelige smag.

Gin

Både almindelige, søde mandler og bitre mandler er igennem tiden blevet brugt i gin. I dag er det primært søde mandler, der bruges. De bidrager med en diskret cremet, lidt vaniljepræget eksotisk smag af mandelsirup. Det er ikke en botanical, der hyppigt anvendes i gin.