Laurbær

LAURBÆRBLADE

Laurbærtræet menes at have sin oprindelse omkring den centrale og vestlige del af Middelhavet. Tørrede laurbærblade og æterisk olie bruges i vid udstrækning kulinarisk.

I det antikke Grækenland var laurbærtræet guden Apollons hellige træ, hvilket er særligt tydeliggjort i Delfi. I konkurrencer inden for eksempelvis sport, sang og digtning blev kranse af laurbærkviste brugt som hædersbevisning til sejrherren.

Laurbær har derudover gennem tiden været benyttet medicinsk. I Danmark nævner Harpestrengskrifterne laurbær som god mod syg mave og lever, blødgørende for bylder og urin– og sveddrivende. Simon Paulli skriver i sin Flora Danica 1648 blandt andet at laurbærfrugt og blade virker mod kolik og luft i maven, fødselsstimulerende, samt mod gigtsmerter, skab og kløe.

Disse middelalderlige anvendelser stemmer godt overens med moderne folkemedicinske anvendelser af laurbærblade: mod luft i maven, sveddrivende, udvortes mod skæl, muskel– og ledsmerter (gigt).

Studier har påvist, at laurbærblade har farmakologisk aktivitet, der inkluderer antibakterielle, antifungale og antiinflammatoriske virkninger.

Gin

Laurbærblade er ikke en af de mest hyppigt brugte ginbotanicals. Bladene tilfører gin en lidt tung og krydret smag og aroma.